I skrivekonkurrencen 2014 lød opgaven på at skrive enten en anmeldelse af dropduftene.dk eller et læserbrev eller et debatindlæg om duftstoffer og sundhed.
Nedenfor kan du læse de i alt femten tekster, der vandt henholdsvis 1. præmie, 2. præmie og 3. præmie i konkurrencen – plus en tekst mere, som faldt lidt uden for konkurrencens genrer, men som vi syntes skulle have en særpris for en fantasifuld beskrivelse af det forhindringsløb, som det kan være at undgå parfumerne.
Teksterne er gengivet nøjagtigt som de er sendt ind. Vi har ikke rettet eller redigeret i teksterne.
1. PRÆMIE
Anmeldelse: Pas på parfumen
Af Pauline H. Sillesen, 15 år, Engesvang
Turkis virker normalt beroligende, men for hjemmesiden www.dropduftende.dk er det langtfra hensigten, selvom layoutet er holdt i blålige og grå nuancer. Tværtimod prøver den at overbevise læseren om faren ved hverdagens skjulte forbryder: parfumen. Den enkle, overskuelige hjemmeside er skrevet i et simpelt og letforståeligt sprog - uden at det på samme tid virker som et surt opstød fra en pessimistisk græsrod - og rammer en bred målgruppe.
Takket være sine brugervenlighed og gode argumenter får hjemmesiden sit budskab klart ud. Min lavendelsæbe er allerede kasseret. Hvorfor? Ja, prøv selv at se.
1. PRÆMIE
Debatindlæg: Duft eller fornuft?
Af Cecilie Ormrod, 14 år, Tranbjerg J
Så snart man begiver sig ind i det lokale supermarked ser man det overalt. Produkter med parfume står række på række igennem hele butikken. Variationerne af duftene strækker sig fra den velkendte opvaskemiddels duft, til langt mere spændene dufte såsom æble, citrus eller en fin rosen duft. Udover det store udvalg af diverse produkter med duft, mødes man også tit med et slogan, eller en bestemt kendingsmelodi som man har hørt i tv’et og derefter ikke har kunnet tænke på andet.
Men hvad er det egentlig vi påfører os når vi vasker hænder eller vasker vores hår med den shampoo der dufter ”Uhh så godt”? Tænker vi nogensinde over det?
Jeg kan ærligt sige at jeg ikke havde skænket det megen omtanke før jeg blev introduceret til denne kampagne. Ligesom mange andre teenagere vasker jeg hænder med det vi har stående i huset, vasker mit hår med en duftende shampoo fra Wella, og går af og til med parfume. Men hvad er det der er i alle disse dejlig duftende produkter? Og hvorfor er det at der bliver rådet til at vi lader dem stå på hylderne i supermarkedet?
Man kan hurtigt regne sig frem til det åbenlyse; der er nok nogle stoffer i produkterne som sart-hudet mennesker kan reagere på. Men hvad så med alle de andre hvis hud ikke påvirkes af de stoffer? Skal de også lade produkterne stå på hylden når de aldrig har reageret på dem før?
Det er selvfølgelig ens eget valg og der er nogle som bare vil ryste på hovedet og grine lidt over dette initiativ. Men man skal huske at spørge sig selv ”Vil jeg risikere at jeg som 30-årig ikke kan gå uden for en dør uden at blive påvirket af alle de dufte der er rundt omkring”?
1. PRÆMIE
Debatindlæg: Drop de skadelige kemikalier!
Af Alberte Agerbo Borggreen, 14 år, Vamdrup
Her i Danmark er der mange mennesker, der lider af enten astma, allergi eller begge dele på én gang. Dette er selvfølgelig et stort problem, da astmatikere og allergikere ikke kan tåle visse produkter. Heldigvis er der blevet opfundet et væld af allergivenlige produkter, som alle – også dem er ikke lider af astma eller allergi – kan benytte sig af. Og disse produkter bliver da også flittigt brugt af rigtig mange danskere i hverdagen. Men der vil formentlig altid være mennesker, der ikke ønsker at benytte sig af disse produkter. For der findes desværre stadig rigtig mange produkter, som er fyldt med kemikalier og andre sundhedsskadelige stoffer. Og disse produkter kan få alvorlige konsekvenser for de mennesker, som benytter dem på daglig basis. Man kan risikere at udvikle duft-og kemikalieoverfølsomhed (også kendt som MCS). Dette er en kronisk lidelse, der aldrig kan kureres. Dette kan føre til mange sygedage og i værste fald arbejdsløshed. Nogle af symptomerne på MCS er migræne, sygelig udmattelse og kvalme. Svær MCS bliver faktisk betragtet som værende et alvorligt handicap. Alene denne lidelse er, ifølge mig, en god grund til, at man bør afskaffe alle disse farlige kemikalier, der desværre er blevet en stor del af de flestes hverdag. Folk stormer til supermarkederne og køber dagligt en masse af disse skadelige produkter. Og når deres produkter er brugt op, tager de tilbage til supermarkederne og køber nye. Det er nærmest en ond spiral, og noget må gøres for at stoppe det. Hvis vi blev bedre til at oplyse folk om faren ved kemikalier i produkter, ville flere folk måske tænke over, hvad de køber. Der vil selvfølgelig altid være folk, der vælger at købe produkter, der er proppet med kemikalier, men med lidt viljestyrke kan vi få folk til at lytte.
1. PRÆMIE
Læserbrev: Parfume stinker!
Af Bjarke Ardal, 12 år, Silkeborg
Hvordan kan det være at der er så mange der bruger parfume? Der er rigtig mange ligesom mig der ikke kan holde duften af parfume ud, og der er også mange der bliver syge og får allergi af det. Og hvordan kan det være at det er så svært at lave produkter uden parfume? Jeg elsker frisk luft, og det gør mange af mine venner også, og vi syntes det er åndssvagt at dem der laver og bruger parfume, ikke kan forstå det. Jeg syntes at flere skal lade vær med at bruge og lave parfume.
1. PRÆMIE
Anmeldelse: Anmeldelse af www.dropduftene.dk
Af Marie Olander Madsen, 13 år, Fredericia
Jeg synes at hjemmesiden er fantastisk, fordi man får en masse ting af vide om sygdommen MCS og hvad det er for en sygdom.
Jeg synes også det er fedt at man finde ud af hvilke produkter der er duftfri, og de links der er til de forskellige ting der står på siden er godt lavet, sådan at man kan gå ind og få mere af vide omkring tingene. Det er rart at vide hvem der står bag hjemmesiden og at man også får noget af vide om den person.
2. PRÆMIE
Læserbrev: Helt ærligt, hvorfor?
Af Celina Andersen, 12 år, Kolding
Det spørger jeg tit mig selv. Hvorfor, laver de overhovedet dufte og parfumer når de udmærket selv ved at det er med til at skade menneskerne som bruger det. Ja, det sælger godt, men hvorfor være så egoistisk og kun tænke på penge og ikke på helbred og sundhed.
Selvfølgelig er det rart at dufte godt, men det er rarere at være sund og rask.
Det er et et stort problem, da det påvirker en så man kan få kræft, allergi, astma migræne og påvirke om man kan få børn.
tip= drop duftene eller brug det med omhu
2. PRÆMIE
Læserbrev: Duftstoffer
Af Peter Nielstrup Haubjerg, 9 år, Silkeborg
Jeg mener at parfume skal købes på apoteket, fordi ekspedienterne kan fortælle om noget er uden parfume og give god vejledning til dem der er allergiske over for noget der er i parfumeflaskerne. Min lillesøster er allergisk overfor parfume og kommer til at klø over det hele. Hvis man sidder ved siden af en i et fly eller på et kontor skal man tage hensyn. Jeg har også hørt at der er nogen som sprøjter parfume ud over deres butik for at lokke kunder til. Det synes jeg er forkert. Det skulle ikke være en straf at have allergi.
2. PRÆMIE
Anmeldelse: Drop duftene kampagnen
Af Julie Huldahl, 10 år, Silkeborg
Siden er god, og den har også en fin tekst.
Men der er nogle af ordene jeg ikke helt kan forstå.
Det er rigtig godt at der på forsiden står en overskrift om noget og så der er lidt tekst. Jeg synes også at det er godt at der står: læs mere her, i stedet for at alt tekst står der.Jeg synes ikke der er noget dårligt.
Hjemmesiden er rimelig vigtig fordi, man kan få at vide at parfume faktisk skader nogen folk, og det er der mange der ikke ved.
2. PRÆMIE
Læserbrev: Neutralt = liv!
Af Sofie, 8.a Søndergades Skole, Brønderslev
Jeg synes, at parfume og duftstoffer fylder alt for meget i folks hverdag. Jeg mener, at duftestofferne sagtens kan undværes, selvom jeg selv hverdag bruger parfume. For mig er parfume og duftstoffer ikke et problem, da jeg ikke har parfumeallergi eller kender nogen der har. Men alligevelsynes jeg, at alle skal skærened på deres forbrug af duftstoffer og i stedet skifte til produkter uden duftstoffer, det vil nemlig betyde at vi vil skåne miljøet og sikre at vi alle kan leve i en verden uden at have det dårligt og være syg.
2. PRÆMIE
Debatindlæg: Tænk på din sundhed – drop duftene!
Zeenat Mushtaq, 10 år, Kastrup
Dufte er dårlige. Overdrevet parfume er dårligt for dig og dine omgivelser, og folk synes ikke bedre om dig fordi, at du stinker af parfume. Jeg ville i hvert fald ikke gøre det. Tværtimod. Selvfølgelig kan dufte være gode i en mindre grad. For eksempel er parfume ikke dårligt, når det bare er nogle få pift fra flasken en gang imellem. For hvem elsker ikke at dufte til ny-udsprungne blomster?
Duftstoffer er ikke gode for alle. Der er de, som har allergi eller MCS, kemikalie-overfølsomhed. Udfordringen er, at vi skal tage hensyn til dem, for de skal bestemt have lov til at være her, uden at de føler sig utilpas. Jeg tror aldrig, at det ville kunne lade sig gøre medmindre at man kan få folk til at gå imod deres egne principper. Det skal vi gøre noget ved.
Hjemmesiden, ”Drop duftene”, har som formål at alle skal stoppe med at bruge duftstoffer. Jeg synes, at kampagnen er god fordi, at den forklarer, hvor let det er, at ”Droppe Duftene”. Stifter af kampagnen, Mette Toft ved selv, hvor svært det er at være ramt af MCS. Selv har jeg ikke MCS, men jeg er stadig en smule følsom overfor dufte. Jeg kan ikke klare offentlige toiletter, men helt ærligt, hvem kan det?
Farlige duftstoffer er med til at formindske sundhed. Det er ikke godt, da vores sundhed er den, der holder os sunde og raske. En løsning kan være, at man begynder at bruge parfumefri produkter. Du kan jo starte med at læse om kampagnen på www.dropduftene.dk
3. PRÆMIE
Læserbrev: Lavar med at bruge ting med duftstofer i
Af Caroline Skansig Nielsen, 9 år, Fredericia
Jeg synes at man skal lavar med at tage parfume eller duftstofer på fordi man kan blive alvorlig syg og få eksem. Og vis man skal til fest skal man ikke tage sminke på fordi at der ikke er nodet sminke der er duft eller parfymefri. Man kan jo ose bare gå ud i den friske luft. Når det har regnet dufter det meget godt udenfor. Man skal huske at minde folk om at det ikke er godt at bruge parfume fordi man kan blive meget syg af det.
3. PRÆMIE
Læserbrev: De tager ikke hensyn!
Af Zelia Rossé Meyling-Hansen, 16 år, Vordingborg
Jeg er selv allergiker og jeg har flere gange oplevet at de i skolen ikke tager hensyn, for ofte er der nogle der sprøjter parfume i klassen.
Jeg har spurgt mine lærerer, om at få en regel, om at man ikke må spray parfume i klassen. Lærerne siger det ud i klassen, dagen efter lugter der af parfume, når man kommer ind efter pause.
Fordi dem i klassen er ligeglade og hensynsløse overfor dem som har allergi. Måske er der ikke mange med allergi. Men vi er her også, så vær nu søde og vis hensyn.
3. PRÆMIE
Anmeldelse: Anmeldelse af hjemmesiden www.dropduftene.dk
Af Camilla Bluhme, 15 år, Sorø
Hjemmesiden er let at finde rundt på og er meget afslappet i farverne, hvilket gør man vil at bruge længere tid på siden. Teksten er let læselig så enhver ville kunne forstå den. Sidens udgangspunkt og holdninger er rigtig godt formuleret. Det er en side man får lyst til at gå i dybden med, og som man ikke går hurtigt væk fra, da alting er sat op meget overskueligt så man ikke bliver forvirret. Jeg synes generelt det er let at få et godt overblik, og den er bygget op så man får lyst til at vide mere.
3. PRÆMIE
Læserbrev: MCS
Af Mathias Holm Mariager, 12 år, Silkeborg
Folk med MCS må godt nok have det dårligt i nutidens Danmark. Flere og flere folk tager jo ekstremt meget parfume på. Hvis jeg nu havde MCS, ville jeg jo begå selvmord efter en dag, så dårligt synes jeg sku, de har det. Så folk nu om dage kunne da prøve at være søde at tage mindre parfume på for de MCS ramtes skyld. Efter jeg har læst om symptomerne ved MCS, er jeg da sikker på, at jeg skal begynde at bruge parfumefrie ting fra nu af.
3. PRÆMIE
Læserbrev: Min mor og parfumedufte/MCS
Af Isabella Grønnemark, 9 år, Skive
Jeg er en pige på 9 år, og har en mor som ikke kan tåle parfume dufte, og andre ting der kan lugte.
I år har min mor f.eks. ikke været med flere familiefester, Rasmus Seebach koncert, i badeland og til forårskoncert i skolen, og skal heller ikke med på vores ferie til udlandet.
Hun kan også meget lettere blive sur, når hun har den sygdom.
Min mors sygdom gør det svært at lege med nogle af min veninder, fordi deres tøj lugter af parfume.
Det er rigtig irriterende.
SÆRPRIS
Hr. Næse på besøg
Af Karoline Mose Kristensen, 11 år, Fredericia
Jeg hedder Hr. Næse og jeg bor i en lille lejlighed i landet Næsistan. Jeg vil gerne fortælle om den dag, hvor jeg besøgte min kusine Pernille Duft. Hun havde inviteret mig over til frokost, og jeg skyndte mig at sige ja for hun laver sådan en dejlig mad fyldt med krydderier. Da vi spiste frokost skulle jeg pludselig sådan nyse. Jeg skyndte mig hen køkkenrullen, tog et stykke af og nyste. Men køkkenrullen var parfumeret. Ad! Jeg er nu mere til en køkkenrulle uden duft. Jeg gik tilbage og spiste min lækre mad færdig. Da vi havde spist skulle vi rydde af bordet og vaske op. Det var en parfumeret sæbe hun havde så jeg fik helt røde knopper på hænderne som kløede. Øv
Vi satte os hen i sofaen og så en film. Filmen hed Opalili. Hovedrollen blev spillet af min ynglings skuespiller Tom Næse. Under filmen havde jeg holdt mig så længe, at jeg skulle tisse da den var færdig. Haha toiletpapiret var også fuld af parfume. Da jeg skulle vaske hænder kunne jeg ikke finde noget håndklæde, så jeg ledte efter et nyt i et af de mange skabe. Jeg fandt aldrig noget håndklæde, men der stod helt vildt mange parfumer i skabet. Jeg gik ind og sagde farvel for det var tid til, at jeg skulle hjem. Da jeg gav min kusine et farvelkram kunne jeg dufte hendes parfume så kraftigt at, jeg skyndte mig ud af døren. Dejligt at være ude i den friske luft igen. Jeg kan nu bedre lide duften af natur end parfume.
Læs om skrive- og tegnekonkurencen for børn og unge 2015 her.